Rygepolitik
Rygepolitik for Ejerforeningen Vestervang 1, godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmøde 13. marts 2018 (Jens-Erik Lolck, formand).
På opfordring og i medfør af Lov om Røgfrie Miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007 med senere ændringer) tydeliggør bestyrelsen, hvordan loven skal forstås inden for Ejerforeningens område:
- Det er den enkelte ejer/lejer, der bestemmer, om der må ryges i den ham/hende tilhørende/lejede lejlighed eller garage.
- I medfør af loven må der ikke ryges i alle indendørs fællesarealer, herunder arealer, der benyttes af Ejerforeningens ansatte. Disse arealer omfatter: trappeopgange, elevatorer, vaskeri, kældergang i garagekælder, bilvaskeplads, barnevognsrum, depotrumsgange og depotrum, bordtennisrum, hobbyrum, viceværtkontor, varmerum, elrum, skralderum o.l.
- Bestyrelsen har bestemt, at der ikke må ryges i de rum, som Ejerforeningen disponerer over. Disse rum omfatter: selskabslokale, gæsteværelser o.l.
- Som udgangspunkt har den enkelte borger selv ansvaret for at overholde loven. Ejerforeningen/bestyrelsen har ingen særlige forpligtelser eller beføjelser til at påtale overtrædelse af loven i forhold til ejere, lejere eller gæster.
- Ejerforeningens ansatte og andre, der udfører arbejde for Ejerforeningen, er pligtige til at overholde nærværende rygepolitik. Bestyrelsen er jf. lovens §23 bemyndiget til at påtale disses eventuelle overtrædelse af rygepolitikken samt til at fastsætte eventuelle yderligere konsekvenser af en sådan overtrædelse.